Skønt vejrudsigten ikke helt holdt, hvad den havde lovet, var der i dag - 2. pinsedag, en masse mennesker, der trodsede vejret og tog med til friluftsgudstjeneste ved Musikteateret.
Det var en broget skare, ikke mindst fordi der var paraplyer i alle verdens farver, men også fordi flere menigheder var samlet for at fejre gudstjeneste sammen.
Temaet var fællesskab trods forskellighed.
Det var helt fantastisk at det i det hele taget kunne lade sig gøre, da vi jo vare mange forskellige præster, der skulle forsøge at enes om, hvordan sådan en gudstjeneste skulle hænge sammen. Man lægger måske ikke så meget mærke til det, når man sidder på kirkebænken i sit eget sogn, at der er forskel på præster og deres måde at se på kirken og på Gud. Men der kan være stor forskel, skønt vi alle ligner hinanden i vores sorte kjoler og hvide kraver.
Så det at denne gudstjeneste lykkedes så fantastisk, som den gjorde, beviser jo virkelig at Helligånden findes iblandt os og taler gennem os, så vi kan samles i vores forskellighed om det vigtigste budskab, at således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Det var da også dette vigtige budskab vi sluttede hele gudstjenesten af med at sende ud i verden med 500 farvestrålende balloner.
Rigtig glædelig pinse til alle.
Mia.
Jeg indrømmer blankt, at denne hjemmeside har stået meget stille siden jeg kom hertil. Jeg har simpelthen prioriteret at komme ordentligt i gang, så nå jeg igen kastede mig over denne side, så ville jeg have noget nyt at fortælle.
Jeg er nu kommet godt i gang, har fundet mine ben i Holstebro (skønt der stadig er meget at se og opleve endnu) og nu har jeg langt om længe fået sat gang i Natkirken igen.
Jeg vil fremover gøre mit bedste for at denne hjemmeside bliver holdt opdateret, så man altid skulle kunne finde de informationer om hvad jeg har gang i, som man lige har brug for.
Jeg har en fascination for Harry Potter – både bøgerne og filmene. Det fantastiske ved Harry Potters univers er, at det spiller på et kæmpestort underlag af mytisk stof og faktisk også af stof fra kristendommens univers. Det er hverken en kristen eller en forkyndende historie, men der er bare en masse, som vi kender eller genkender.
Har du f.eks. tænkt på, at ”mindernes kar” i den sjette film ”Halvblodsprinsen” minder meget om en døbefont?
Mindernes kar står inde på rektor Dumbledores kontor, og hvis man tilsætter en essens udtrukket fra et menneskes hukommelse, kan man ved at stikke hovedet ned i vandet opleve, at man befinder sig på netop der, hvor erindringen stammer fra – og man kan se sandheden om, hvad der egentlig er sket. I ”Halvblodsprinsen” var der fiflet med essensen og det gav et usandt billede af, hvem den onde Voldemort egentlig er. Og det dur ikke. Skal man bekæmpe det onde må man vide nøjagtig hvad det er, man kæmper imod. Harry kom først et skridt videre i den kamp, da mindet blev sandt.
Døbefonten har omtrent samme facon som mindernes kar, der er vand i og man får vand over hovedet.
Og i dåbens vand ser man sandheden om sig selv!
Man kan betragte sig selv fra mange vinkler: Spejlet fortæller om ens udseende, men er man pæn? Det findes der retningslinjer for indenfor modelbranchen, men det har i virkeligheden ingen betydning. Det er jo ikke bare øjnenes og næsens placering, der afgør om du er pæn, det gør øjnene, hos den der ser på dig også. Et menneske, der er dejligt at være sammen med, bliver helt sikkert også kønnere i sit medmenneskes øjne. Og et forældrepar har sjældent set kønnere børn end deres egne.
Er du rar, klog, dygtig? Det kommer da fuldstændig an på, hvem du spørger? I forskellige sammenhænge er forskellige egenskaber vigtige og andre er ikke.
Så sandheden om dig er i virkeligheden meget sammensat og flertydig.
Undtagen ét sted: Hos Gud.
Når dåbens vand skyller hen over et menneskes hoved, ser Gud sit elskede barn. Og det er det, han bliver ved med at se, livet igennem. Han ser også alt det andet: Hakkene i tuden, den knap så gode eksamen, dengang man svigtede sin bedste ven og alt det andet. Men det er ikke forrest. Forrest er det elskede barn, som han aldrig vil slippe.
Og hvis man tør tro på, at det er hele sandheden om mig, så har man et meget bedre udgangspunkt for at træffe nogle bedre valg og finde fred til at gøre det, der er rigtigt. For jeg er jo god nok. Sandheden om mig er, at Gud holder grænseløst meget af mig.
|
|
.jpg)
